Indsamlingsidéer

Hvis du ønsker idéer til, hvordan du kan dele din mindeindsamling i en dødsannonce, på de sociale medier eller via e-mail, har vi samlet nogle idéer på denne side til, hvordan du kan gøre det.

Hvad du kan skrive i en dødsannonce
Teksten til dødsannoncen kunne lyde: “I stedet for blomster bedes man betænke Danmarks Naturfredningsforening” eller “Det er (afdødes navn) ønske at Danmarks Naturfredningsforening betænkes med en donation.”

Du kan også henvise til den mindeindsamling, du har oprettet. Det gøres ved at skrive det link, som du har modtaget efter oprettelsen af indsamlingen.

Hvordan du kan dele den med venner og familie
Personlige henvendelser er den bedste måde at dele din mindeindsamling. Du kan enten sende et direkte link til din mindeindsamling på e-mail, eller dele linket i personlige Facebook-beskeder eller SMS-beskeder.

Du kan også dele indsamlingssiden på sociale medier som f.eks. Facebook. Det er en god idé at skrive nogle ord om den afdøde, og evt. hvorfor du samler ind til Danmarks Naturfredningsforening.

Genbesøg mindeindsamlingen ved årsdage

Mindeindsamlingen kan eksistere så længe, du ønsker det. Familie og venner vil være i stand til at mindes den afdøde ved at give en donation ved særlige anledninger. Mange vælger at give en donation på f.eks. den afdødes fødselsdag eller årsdagen for begravelsen/bisættelsen. Det giver derfor god mening at genbesøge mindeindsamlingen omkring disse dage og evt. lave en opdatering på siden.